Hvad er angst?

Angst er en sund og livsvigtig reaktion. Alle mennesker har prøvet at blive angst. Men for mange mennesker bliver angsten vedvarende og uhensigtsmæssig, og fører personen ind i en række negative adfærdsmønstre, der hæmmer og skræmmer personen i omfattende grad. Det er vigtigt at vide, at angst er ufarlig og hverken er et udtryk for, at man har en sindslidelse eller en biologisk/fysisk lidelse. Angst er meget ubehagelig, og det er der en grund til. Angst er en grundlæggende forsvarsmekanisme i mennesket og er til for at få os op på mærkerne, fordi der er noget der skal overvindes eller løbes fra, som nogen gange er livstruende eller udfordrende som kræver, at vi er helt oppe på mærkerne. Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. at søge et nyt job) hjælper angsten os til, at yde en bedre præstation, hvis da ikke angsten bliver for høj. Pludselige angst- og flugtreaktioner er i faresituationer naturligvis hensigtsmæssig. Man kan sammenligne angsten med en smertereaktion. Ligesom smerten fortæller os, at vi skal flytte hånden fra den varme kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle, som her under Corrona krisen. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde det optimale.

Angsten er underbevidsthedens budskab om et udfordring, som underbevidstheden opfatter som en fare. Dette er årsagen til angsten. Angsten er bare et symptom. Det er årsagen – ikke symptomet – der er vigtig at komme af med. Når årsagen er væk, vil angsten i de fleste tilfælde  forsvinde.

Angst har altid en årsag. Hvis du føler dig angst, er du nødt til at finde og forstå årsagen til det. Når du forstår de bagvedliggende problemer med din forstand og ved, hvad du skal gøre ved dem, er de straks mindre skræmmende at arbejde med. Den mest effektive måde at finde tilbage til årsager, som ubevidst for os selv styrer vores følelser og påvirker vores adfærd, er den moderne psykoanalyse eller psykoterapi. En proces der kan tage lang tid ( op til flere måneder eller år), fordi det at arbejde med årsagerne kan virke skræmmende i vor bevidsthed, fordi underbevidstheden forsøger at advare os om, at vi nærmer os noget, som vi engang som små blev bange for. Det gør den ved at forstørre angsten og få os til at lave overspringshandlinger ( psykisk modstand ), det vil sige at underbevidstheden får os til at ignorere, bagatellisere, glemme eller gøre noget andet en det vi skulle.

Psykoanalysen og psykoterapien kan få os til at huske vor barndom igen og det, der virkede overvældende stort, uoverskueligt og faretruende, da vi var små, kan vi som voksne overvinde fordi vi er blevet klogere, mere erfarne, Vi overlevede det jo dengang. Altså har vi allerede klaret det før. Det er forbi. Vi skal ikke igennem det igen. Vi skal kun gennemgå det i vores erindring og tanker. Nu er vi store, stærke og kloge voksne, Så er alting lettere, end da vi var små, svage og uvidende børn.

Derfor er det hele ikke så slemt, som det umiddelbart føles. Det gælder ikke om at opsøge angsten for enhver pris, men om at “tage brodden af angsten” ved at forstå årsagerne til den og bearbejde dem trin for trin på en tryg og sikker måde, sammen med en professionel terapeut.

Når angsten bliver et problem

Angst kan komme til at virke imod sin hensigt, hvis den ikke optræder med passende styrke: Det er klogt at lade være med at gå over vejen eller blive holdende i sin bil, når der er rødt lys i trafikken. Men at gå lige over eller køre over  ville være farligt, og at flygte i rædsel ville også være uhensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at lære sin angst at kende, og at kunne opleve den med relevant styrke i enhver situation.

Den styrke, hvormed vi oplever angsten i en given situation, afhænger af de erfaringer, som vi har med os: Et barn, som endnu ikke har lært betydningen af fare kan hvis der er mulighed for det hoppe ned fra et bord eller endnu værre ud af et vindue,  eller på gaden ved et rødt trafiklys, uden betænkelighed løbe over vejen. Derimod ville et barn, som har overlevet at blive påkørt af en bil, måske være rædselsslagen ved at krydse vejen uanset, om lyset er rødt eller grønt. Førstnævnte barn behøver voksne med relevante erfaringer til at beskytte og oplære sig. Det gør sidstnævnte barn også, men det har også brug for viden om sin oplevelse af uheldet og for bearbejdning af den. Og desuden for viden om trafikale regler, om hastigheder, ambulancer, læger, hospitaler, mv, samt for nogle nye gode erfaringer. Først da kan vejen krydses med netop den relevante mængde angst.

Angstens følelsesmæssige side

Følelsen af at kunne komme til at miste kontrollen er udbredt hos mange mennesker, og den er en konsekvens af, at kroppen giver en masse kraftige signaler i form af ubehag, som man ikke ved, hvad er, og som man ikke kan styre. Man kan også blive ked af det og ængstelig, fordi man tror, at der er noget helt galt med én.

Man kan have fornemmelsen af at være lukket inde i en boble, og den fornemmelse opstår, fordi man kun har opmærksomheden rettet mod sig selv, sine tanker og fornemmelser, og ikke verdenen omkring sig.

De følelser der opstår i forbindelse med angsten er meget individuelle, men ofte minder de om ovennævnte eksempler.

Angstens tankemæssige side

Tankerne tager form af forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder. Og mange gange ruller der historier gennem hovedet på en, der handler om hvor galt det kan gå. Sideløbende med disse forestillinger prøver personen at bearbejde forestillingerne logisk, men oftest kan man ikke holde koncentrationen og kommer til at tænke mere primitivt og konkludere uhensigtsmæssigt. Ofte når man er angst, uden at der er en ydre grund, kommer der negative tanker om en selv, ”jeg er ikke god nok”, eller tanker om, at der er noget galt med ens person, hjerne, krop m.m. Disse tanker er individuelle, og har ofte især betydning for personens selvværd.