Hvad er stress?

Stress er altid psykisk betinget. Stress er den reaktion du får fra din krop og din psyke på grundlag af ophobet følelser inden i dig på grund af en kortere eller længerevarende fortrængning af følelsesmæssige situationer eller oplevelser du ikke har været i stand til at tackle på en god og hensigtsmæssig måde. Stress er et helt almindelig menneskeligt fænomen  som påvirker den enkeltes mentale, fysiske og følelsesmæssige funktion, men som i dag har udviklet sig faretruende langt ud over det normale. Mange mennesker bære på  et eller andet niveau af stress lige fra deres barndom og denne stress opleves som en normal tilstand, af disse mennesker i deres voksenliv, fordi den altid har været der. En vigtig faktor er vor adfærd og reaktionsmønstre som kan være med til at vedligeholde vort stress niveau. Det kan også være i forbindelse med en traumatisk situation, der opstår et problem, når vi ikke længere kan reagere hensigtsmæssigt på en bestemt situation og derefter undgår den. Spændingen forbliver indeni os, fordi den ikke udvikler sig til en effektiv handling og derfor har vores krop og psyke problemer med at vende tilbage til det normale leje.

I den evigt skiftende verden vi lever i, er vi omgivet af nye situationer, hvor vi skal træffe valg og handle rigtigt. Mange gange vælger vi ikke at handle af angst eller usikkerhed, men fortrænger situationen og det er det der giver stress og forårsager spændinger. Når vi kan finde en måde at udløse disse spændinger på, vender vores krop og psyke tilbage til det normale leje. Når vi derimod ikke kan finde afløb for disse spændinger, forbliver de indeni os, hvorefter vi begynder at lide af smerter og få små skavanker. Forbliver du i denne tilstand i gennem længere tid uden at gøre noget, udsætter du dig selv for en  høj risiko for alvorlige sygdomme både fysisk og psykisk.

Positiv stress?

Findes der positiv stress? Nogle vil mene at en situation hvor en person vinder 1 million er en positiv stresssituation, men sandheden er at den følelsesmæssige reaktion personen oplever er en omvendt faresituation, glæde ved at få penge til alt det personen har ønsket sig og derefter angst fordi personen ikke kan overskue situationen og konsekvenserne. Det er derfor at man oplever at mennesker der er så heldige at vinde et stort beløb, handler totalt uforståeligt for andre mennesker, når de f. eks forærer hele gevinsten væk til velgørende formål, eller bare sætter pengene i banken og fortsætter med at leve som de altid har gjort. At vinde den store gevinst er en traumatisk oplevelse der ofte fremkalder en angstneurose og en permanent stresstilstand  hos den heldige. Det er ikke uden grund at tipstjenesten tilbyder rådgivning til disse mennesker. At få et nyt job eller blive forfremmet kan udløse de samme angsttilstande, specielt i disse år hvor virksomhederne oplever mangel på specielt højt kvalificeret og kompetent arbejdskraft, bliver mange ansat eller forfremmet til jobs de ikke p.t. er kompetente til, resultatet er allerede slået igennem, mange virksomheder oplever langtidssygemeldte topledere. 

 

Symptomer på stress

Det følgende er en kort liste over nogle af de symptomer man kan have, når man er udsat for stress.

Fysiske symptomer:

Forhøjet blodtryk, mavepine, forstoppelse, manglende appetit, hovedpine (migræne), tinitus ( ringen for ørene), trykken for brystet, stiv nakke, søvnløshed, håndsved, jævnlige forkølelser eller influenza, astma, allergi, indtagelse af forhøjede mængder alkohol og/eller tobak, muskel- og ledsmerter, smerter i almindelighed.

 Psykiske symptomer:

 En følelse af utilstrækkelighed, en følelse af at være under konstant pres, mentalt udmattet, mangel på koncentration, en følelse af hjælpeløshed, at føle sig overvældet af begivenhedernes gang, at føle sig sørgmodig og ked af det, at føle sig frustreret og utilfreds.

Hvad er angst?

Angst er en sund og livsvigtig reaktion. Alle mennesker har prøvet at blive angst. Men for mange mennesker bliver angsten vedvarende og uhensigtsmæssig, og fører personen ind i en række negative adfærdsmønstre, der hæmmer og skræmmer personen i omfattende grad. Det er vigtigt at vide, at angst er ufarlig og hverken er et udtryk for, at man har en sindslidelse eller en biologisk/fysisk lidelse. Angst er meget ubehagelig, og det er der en grund til. Angst er en grundlæggende forsvarsmekanisme i mennesket og er til for at få os op på mærkerne, fordi der er noget der skal overvindes eller løbes fra, som nogen gange er livstruende eller udfordrende som kræver, at vi er helt oppe på mærkerne. Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. at søge et nyt job) hjælper angsten os til, at yde en bedre præstation, hvis da ikke angsten bliver for høj. Pludselige angst- og flugtreaktioner er i faresituationer naturligvis hensigtsmæssig. Man kan sammenligne angsten med en smertereaktion. Ligesom smerten fortæller os, at vi skal flytte hånden fra den varme kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde det optimale.

Angsten er underbevidsthedens budskab om et udfordring, som underbevidstheden opfatter som en fare. Dette er årsagen til angsten. Angsten er bare et symptom. Det er årsagen – ikke symptomet – der er vigtig at komme af med. Når årsagen er væk, vil angsten i de fleste tilfælde  forsvinde.

 

Angst har altid en årsag. Hvis du føler dig angst, er du nødt til at finde og forstå årsagen til det. Når du forstår de bagvedliggende problemer med din forstand og ved, hvad du skal gøre ved dem, er de straks mindre skræmmende at arbejde med. Den mest effektive måde at finde tilbage til årsager, som ubevidst for os selv styrer vores følelser og påvirker vores adfærd, er den moderne psykoanalyse eller psykoterapi. En proces der kan tage lang tid ( op til flere måneder eller år), fordi det at arbejde med årsagerne kan virke skræmmende i vor bevidsthed, fordi underbevidstheden forsøger at advare os om, at vi nærmer os noget, som vi engang som små blev bange for. Det gør den ved at forstørre angsten og få os til at lave overspringshandlinger ( psykisk modstand ), det vil sige at underbevidstheden får os til at ignorere, bagatellisere, glemme eller gøre noget andet en det vi skulle.

Psykoanalysen og psykoterapien kan få os til at huske vor barndom igen og det, der virkede overvældende stort, uoverskueligt og faretruende, da vi var små, kan vi som voksne overvinde fordi vi er blevet klogere, mere erfarne, Vi overlevede det jo dengang. Altså har vi allerede klaret det før. Det er forbi. Vi skal ikke igennem det igen. Vi skal kun gennemgå det i vores erindring og tanker. Nu er vi store, stærke og kloge voksne, Så er alting lettere, end da vi var små, svage og uvidende børn.

Derfor er det hele ikke så slemt, som det umiddelbart føles. Det gælder ikke om at opsøge angsten for enhver pris, men om at “tage brodden af angsten” ved at forstå årsagerne til den og bearbejde dem trin for trin på en tryg og sikker måde, sammen med en professionel terapeut.

Når angsten bliver et problem

Angst kan komme til at virke imod sin hensigt, hvis den ikke optræder med passende styrke: Det er klogt at lade være med at gå over vejen eller blive holdende i sin bil, når der er rødt lys i trafikken. Men at gå lige over eller køre over  ville være farligt, og at flygte i rædsel ville også være uhensigtsmæssigt. Det er derfor vigtigt, at lære sin angst at kende, og at kunne opleve den med relevant styrke i enhver situation.

Den styrke, hvormed vi oplever angsten i en given situation, afhænger af de erfaringer, som vi har med os: Et barn, som endnu ikke har lært betydningen af fare kan hvis der er mulighed for det hoppe ned fra et bord eller endnu værre ud af et vindue,  eller på gaden ved et rødt trafiklys, uden betænkelighed løbe over vejen. Derimod ville et barn, som har overlevet at blive påkørt af en bil, måske være rædselsslagen ved at krydse vejen uanset, om lyset er rødt eller grønt. Førstnævnte barn behøver voksne med relevante erfaringer til at beskytte og oplære sig. Det gør sidstnævnte barn også, men det har også brug for viden om sin oplevelse af uheldet og for bearbejdning af den. Og desuden for viden om trafikale regler, om hastigheder, ambulancer, læger, hospitaler, mv, samt for nogle nye gode erfaringer. Først da kan vejen krydses med netop den relevante mængde angst.

Angstens følelsesmæssige side

Følelsen af at kunne komme til at miste kontrollen er udbredt hos mange mennesker, og den er en konsekvens af, at kroppen giver en masse kraftige signaler i form af ubehag, som man ikke ved, hvad er, og som man ikke kan styre. Man kan også blive ked af det og ængstelig, fordi man tror, at der er noget helt galt med én.

Man kan have fornemmelsen af at være lukket inde i en boble, og den fornemmelse opstår, fordi man kun har opmærksomheden rettet mod sig selv, sine tanker og fornemmelser, og ikke verdenen omkring sig.

De følelser der opstår i forbindelse med angsten er meget individuelle, men ofte minder de om ovennævnte eksempler.

Angstens tankemæssige side

Tankerne tager form af forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder. Og mange gange ruller der historier gennem hovedet på en, der handler om hvor galt det kan gå. Sideløbende med disse forestillinger prøver personen at bearbejde forestillingerne logisk, men oftest kan man ikke holde koncentrationen og kommer til at tænke mere primitivt og konkludere uhensigtsmæssigt. Ofte når man er angst, uden at der er en ydre grund, kommer der negative tanker om en selv, ”jeg er ikke god nok”, eller tanker om, at der er noget galt med ens person, hjerne, krop m.m. Disse tanker er individuelle, og har ofte især betydning for personens selvværd.

Et sted mellem 100.000  og 175.000 danskere får en eller flere gange i deres liv en bipolar affektiv sindslidelse. dvs. en sygdom, hvor man er i en af de to modsatte faser, mani og depression. Det var det, der tidligere hed maniodepressiv psykose.

Manier og depressioner viser sig først og fremmest ved at ens humør eller grundstemning forandrer sig. Har man et forhøjet stemningsleje, kan det være mani, og har man et nedsat stemningsleje, kan man have en depression. Når man har en mani er man opstemt eller irritabel, man er overaktiv, rastløs og usamlet, og man sover næsten ikke. Man overvurderer sig selv, og man handler uansvarligt. Når man har en depression, nedvurderer man sig selv, man er trist og føler at alt er håbløst.

Årsager

Depression har ofte mange forskellige årsager, og det er tit svært at pege på en enkelt grund til, at man får en depression. Depression kan oftest skyldes en genetisk eller tidligt grundlagt sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Mennesker kan have oplevet nederlag, eller tab i barndommen f.eks. skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Nogle mennesker er selv klar over, hvad der er årsagen, men mange oplever det som om manien eller depressionen er kommet indefra, uden at der har været en ydre grund til det. Derfor hed den depressive fase af sygdommen tidligere endogen depression. Selv om man oplever det som om sygdommen kommer uden grund, er årsagen næsten altid at man har været udsat for et psykisk traume, som man ikke er bevidst om. Man kan f.eks. have haft en kontrovers med et andet menneske, opleve en skilsmisse, alvorlig sygdom eller der kan være sket noget andet, som går en på, uden at man er klar over det.

Den sociale arv spiller en stor rolle for risikoen for at få en mani eller depression. Hvis ens mor eller en far har haft sygdommen, er risikoen for at man selv på et tidspunkt i sit liv får den omkring 15-30 procent. Har man en enægget tvillingbror eller søster, som har haft sygdommen, er risikoen oppe på 75 procent, mens den for en tveæggede tvilling er omkring 20 procent. Der er mange forhold, der kan udløse en depression:

  • Depression i familien (social arv)
  • Omsorgsvigt eller overgreb i barndommen
  • Alvorlig fysisk sygdom
  • Misbrug alkohol/stoffer – eller andet misbrug
  • Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
  • Store livs forandringer (flytning, barsel, pensionering)
  • Konflikter (i familien og på arbejdet)
  • Langvarig stress
  • Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner)

Manisk fase: 

Symptomer på mani:

  • Man har haft mindre behov for søvn end normalt?
  • Man pludselig i en periode har været i unormalt godt humør
  • I en periode har været meget mere aktiv end man plejer
  • Begynder at tale mere end man plejer?
  • Har en betydelig større trang til selskabelighed og samvær med andre end man plejer?
  • Har stor intuitiv trang til at købe ting eller gør ting som ikke er gennemtænkte?
  • Har svært ved at koncentrere sig eller let bliver distraheret?
  • Har betydelig større seksuel aktivitet end normalt?

Depressiv fase: 

Symptomer på depression:

  • At man igennem en periode har været nedtrykt, trist og i dårligt humør?
  • Føler at man er begyndt at bliver hurtigere træt og ikke har ret meget energi?
  • Er træt det meste af dagen?
  • Har fået mindre lyst til at foretage sig noget, og man har mistet interessen for ting som
  • man tidligere interesserede sig for?
  • Sover betydeligt mere eller mindre end man plejer?
  • Har haft mindre selvtillid og lavere selvværdsfølelse end normalt?
  • Begynder at lide af skyldfølelse og bebrejder sig selv urimeligt?
  • Har tanker om, at det ville være bedre, hvis man var død, at der ikke findes nogen anden
  • udvej end selvmord, eller om man har haft tanker eller planer om at begå selvmord?
  • Har problemer med at koncentrere sig eller oplever at man ikke kan tænke klart?
  • Er begyndt at miste appetitten og har tabt sig?
  • Er begyndt at trøstespise og har taget på?

Behandling manisk fase: 

Mange mennesker føler at de har det virkelig godt, når de er maniske. De føler at de kan klare meget mere end normalt, og deres selvværd er højt. Det kan derfor være svært at blive motiveret for at få behandling, og af samme grund er det vanskeligt at få noget ud af psykoterapi, hvis ikke man samtidig tager medicin. En anden faktor er at et manisk menneske, som har gang i en masse aktiviteter og ikke føler at der er behov for behandling ofte ikke vil være motiveret til at tage medicinen. Det kan også være svært for familien at håndtere situationen, og det kan derfor blive nødvendigt at løse disse problemer ved at man bliver indlagt. Under en indlæggelse gør personalet hvad de kan for at dæmpe aktiviteterne. De forsøger at overtale den maniske til at holde sig mest muligt i ro og til at tage medicinen

Hvis man har en mani, som ikke bliver behandlet med medicin, vil den ofte gå over af sig selv efter nogle måneder. Nogle manier kan dog vare op til flere år, hvis de ikke bliver behandlet.

Når man får medicin, vil manien ofte gå over i løbet af 4-12 uger. Det første tegn på, at manien begynder at tage af, kan f.eks. være at man begynder at sove bedre om natten.

Når man er blevet helt rask efter en mani, er risikoen for at få en ny mani eller en depression senere i livet firs procent. Hvis man vælger at tage forebyggende medicin kan risikoen reduceres til 30 procent, men det forudsætter at man tager medicinen hver dag resten af livet – eller så længe man ønsker at forebygge sygdommen.

Der er overordnet fire behandlingsprincipper mod mani:

Beroligende medicin:

Ofte er det en god idé at tage beroligende medicin. Det dæmper uroen og kan give en bedre søvn. Man kan enten tage såkaldte benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin af samme type som Stesolid, eller man kan bruge såkaldte højdosisneuroleptika, som f.eks. Nozinan. Imidlertid får de fleste ubehagelige bivirkninger af højdosisneuroleptika, mens bivirkningerne ved benzodiazepiner er mindre ubehagelige. Til gengæld kan benzodiazepiner være vanedannende, hvis man får det i lang tid. Hvis man ikke har haft problemer med misbrug af f.eks. alkohol, er benzodiazepinerne det bedste valg.

Lithium eller antiepileptisk medicin:

Som regel er det også nødvendigt at man får medicin mod selve manien. Her kan man tage Lithium eller antiepileptisk medicin, f.eks. Tegretol, Deprakine eller Lamiktal. Lithium og antiepileptisk medicin har som hovedregel færre bivirkninger end antipsykotisk medicin. Antiepileptisk medicin er oprindelig udviklet mod epileptiske anfald, men det har vist sig at medicinen også virker mod mani.

Antipsykotisk medicin:

Det kan også være nødvendigt at tage antipsykotisk medicin, neuroleptika, især hvis man er meget urolig pga. psykotiske symptomer. Der findes flere former for antipsykotisk medicin, hvoraf nogle har flere bivirkninger end andre. Risikoen for at få ubehagelige bivirkninger er mindst hvis man får de nyere typer af antipsykotisk medicin, de såkaldte atypiske neuroleptika, i en lav dosis.

Elektrochok:

I sjældne tilfælde kan en mani blive så alvorlig at man i flere dage ikke sover. Det kan føre til at man får en meget alvorlig sygdom, truende delirium. Et truende delirium er livsfarligt, men kan behandles med elektrochok. Ofte er det nok at man får behandling tre dage i træk, og derefter kan medicinen klare resten.

 

Behandling af Depression

Den depressive fase af den bipolare affektive sindslidelse kan behandles med:

 

Psykoterapi:

Psykoterapi virker mod lette til moderate depressioner. Ifølge de undersøgelser der er lavet, først og fremmest i USA, virker psykoterapi alene lige så godt som medicin alene. Psykoterapi har desuden den fordel at virkningen af den holder længere end virkningen af medicin. Den form for psykoterapi der benyttes mest i USA er kognitiv psykoterapi, hvor man fokuserer på og bearbejder de tænkemønstre, kognitioner, som danner og vedligeholder depressionen. Det er usikkert, hvor stor betydning det har, om man får den ene eller den anden form for psykoterapi mod depression, og der er andre faktorer som tilsyneladende har større betydning. F.eks. hvor stor tillid man har til sin terapeut, og om man synes at ”kemien” passer.

Psykoterapi sammen med medicin:

Forskning viser at en behandling der består af både psykoterapi og medicin virker hurtigst og mest effektivt, hvis man har en let eller moderat depression. Har man en sværere depression, kan man have det så dårligt at psykoterapi ikke virker. Alligevel har det stor betydning for behandlingen, at man med korte mellemrum taler med en psykiater om, hvordan det går med behandlingen.

Sorgterapi

Sorg er et eksistentielt vilkår, der på et tidspunkt i livet rammer alle mennesker. En soreg har mange udtryksmåder, skyld, lettelse, fortrængning, vrede, smerte, tomhed, ensomhed, angst. De fleste mennesker har lært at fortrænge følelser. Konsekvensen af at fortrænge følelserne forbundet med tabet, kan føre til depression og sygdom.

Sorg opstår i forbindelse med et tab af nogen eller noget man har mistet. Det kan være at du har mistet en nærtstående, f.eks. ægtefælle, kæreste, ven, forælder, god kammerat eller et dyr kat eller hund Det kan være at du er blevet ramt af alvorlig sygdom eller ulykke og at du har mistet din erhvervsevne, førlighed, identitet, anseelse eller venner som følge af sygdommen. Måske gennemlever du en vanskelig skilsmisse eller din ægtefælle er blevet dement.

Individuelt sorgarbejde

Du vil blive støttet i at tale om omstændighederne ved tabet og de eventuelle traumatiske oplevelser du måtte have haft. Du vil få redskaber til at gennemleve sorgprocessen og du vil få lov til at tale om dit tab og dit savn.

Forsamtale

Inden du påbegynder et forløb, vil vi ved en ”forsamtale” sammen søge at sætte ord på:

hvem eller hvad du har mistet

din tilknytning til den eller dét du har mistet

din nuværende situation og netværk.

Et længere individuelt forløb anbefales i særlig grad, hvis der er tale om et vanskeligt tab, som f.eks. pludseligt dødsfald/skilsmisse, traumatisk dødsfald/skilsmisse som f.eks. ved selvmord eller ulykke, eller hvis der har været tale om et kompliceret forhold til den afdøde eller fraseparerede .

 

Samtaleterapi

Alle mennesker oplever mange små og store udfordringer i livet. Nogle af udfordringerne vælger vi selv, andre påføre omverdenen os. De fleste af disse udfordringer klare vi selv med større eller mindre held, men flere og flere har indset at nogle udfordringer behøver vi hjælp og professionel sparring til. Her kan Samtaleterapi være et effektivt redskab til at få hurtige gode resultater.

Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. De fleste vælger at få behandling for nogle problemer, som nedsætter deres livskvalitet. Andre går i psykoterapi for at få hjælp til at ændre negative adfærd, Nogle bruger det fordi de føler at de har brug for en personlig udvikling eller for at få afklaret eksistentielle spørgsmål.

Målet i psykoterapi er at hjælpe klienten til at forstå sin fortid og sin nutid. Terapiens fokus er at gøre klienten i stand til at ændre sin tankegang, adfærd og negative mønstre samt til at få mere frihed i sit liv og være mindre bundet af irrationelle behov eller symptomer. Dette kan ske ved indlæring af nye færdigheder og ved at få indsigt i de mekanismer og den dynamik, der ligger bag symptomerne.

Psykoterapi kan foregå individuelt, hvor klienten er alene med sin terapeut,  hvor fx et par er sammen med en terapeut, et par hvor de har den same terapeut, men går hos terapeuten hver for sig, i en familie med en eller to terapeuter.

Hvordan foregår psykoterapi?

De fleste psykoterapeuter har på deres kontor to behagelige stole, der står skråt over for hinanden, så man kan have øjenkontakt, men også mulighed for at kigge væk.

Terapeuten sidder i den ene og patienten i den anden, hvis det er individuel terapi. Nogle terapeuter har et whiteboard, som de bruger til at skrive på undervejs, andre har en blok til at tage noter på i løbet af sessionen. Nogle tager notater efter samtalen.

En vigtig forudsætning for, at psykoterapi virker, er, at  terapeut og klient kan etablere en positiv og troværdig relation, derfor vil man i de fleste terapiformer også hele tiden arbejde med denne relation.

Vigtige punkter:

Den terapeutiske alliance – kvaliteten af forholdet mellem terapeut og klient.

Empati – terapeutens evne til indfølende at forstå klientens oplevelser.

Samarbejde og enighed om målsætning – at klient og terapeut er enige om at arbejde med særlige terapeutiske metoder hen mod et eller flere mål, som er meningsfulde for dem begge.

Ud over samtalen på kontoret giver mange psykoterapeuter klienten hjemmeopgaver, som han eller hun skal arbejde med til næste samtale.

Det kan tage tid (flere måneder), og kan være ret anstrengende at gå i psykoterapi. Indimellem kan det føles så tungt, at man kan have lyst til at opgive, men så er det vigtigt at bringe dette op for terapeuten, så man kan få hjælp til at komme videre, det er klientens underbevidsthed der spænder ben og får klienten til at lave overspringshandlinger, glemme aftalen, komme for sent til samtalen, aflyse samtalen og i sjældnere tilfælde  give klienten psykosomatiske sygdomssymptomer.

Målet i psykoterapi er at kunne klare sig selv uafhængigt af terapeuten, og for nogle kan det være svært at skulle stoppe, når man har fået det bedre. Imidlertid er det også en værdifuld læring at kunne sige farvel til en terapeut, som man har støttet sig til for at opdage, at man kan klare sig selv med de nye færdigheder, som man har fået i det psykoterapeutiske forløb.

 

Psykoanalyse: En længerevarende proces, 5 – 8 år. Her arbejdes virkelig i de dybere lag for at opnå en fuldkommen eksistentiel indsigt. En personlig psykoanalyse er en forudsætning for at blive psykoanalytiker.