Følelsen jalousi stammer fra barndommens oplevelser, hvor man har oplevet at blive forfordelt af ens forældre i relation til en bror, søster eller andre. Dette kan også forekomme i andre sammenhænge, feks. børnehaven eller skolen.  Disse gentagne svigt har udviklet et lavt selvværd hos barnet, som når det når op i teenageralderen ofte vil opleve nederlag i forbindelse med deres kontakt til det modsatte køn. Som voksen vil de ofte have svært ved skabe kontakt med andre og vil ofte kun have ganske få kontakter med det modsatte køn. Når man som voksen møder et menneske, som giver en kærlighed, bliver det så dyrebart, at man går i evig frygt for at miste den kærlighed. Jo færre forhold selvfølelsen er baseret på, desto større angst er der knyttet til tabet, og desto større chance er der for, at jalousi vil opstå. En person med lavt selvværd som satser alt på et eneste kontaktforhold, vil være særlig disponeret for jalousireaktioner. Da han eller hun føler sig mindreværdig, vil han eller hun nærmest forvente at blive forkastet af partneren. Når personen endvidere er levende bange for at miste sin partner, vil personen blive mistænksom og let opfatte andre som rivaler. Her ser vi en tæt forbindelse mellem lavt selværd, mistænksomhed og jalousi. Jo mere tryghed ved eget værd, desto mindre jalousi. Jalousi er altid knyttet til usikkerhed omkring selvværdet.  Normal jalousi kan de fleste mennesker ofte selv klare, men er jalousien for stor og vedvarende er man nød til at få professionel hjælp, hvis ikke den skal udvikle sig til en decideret psykisk sygdom.. 

Der er 3 former for jalousi:

• Den normale jalousi er den hyppigste. Det er en normal reaktion på, at man ikke får den opmærksomhed, omsorg og kærlighed, som man har behov for i samlivet, og man bliver bange for at miste, den man holder af (hvad enten man er barn eller voksen). Det er ofte en tilstand præget af blandede følelser af sorg og smerte.  Jalousi er en følelse man får når man rent faktisk står over for en trussel om at miste den / det man holder af. Det er altså en følelse der forholder sig til realiteterne. Måske fik man ikke kærlighed, da man var barn, og når man som voksen møder et menneske, som giver en kærlighed, bliver det så dyrebart, at man går i evig frygt for at miste den kærlighed. Det første skridt til at bekæmpe følelsen af jalousi er erkendelse af, at man har det sådan.

• Den projicerede jalousi, ”tyv tror hver mand stjæler”.  Man tillægger samleveren de gerninger som man selv gør.

• Jalousi kan udvikle sig til ”skinsyge”, der langsomt udvikler sig til en fortærende sygdom, hvor den udsatte, hensættes i vedvarende spekulationer, der til tider kan få karakter af en sindslidelse kaldet ”jalousiparanoia”. 

Jalousien består af:

• Følelser som vrede, frygt, mistænksomhed, at være ked af det.
• Kropslige reaktioner som ondt i maven, søvnløshed, hjertebanken, svimmelhed.
• Negative tanker f.eks. omkring en selv, fremtiden, partnerens kærlighed, utroskab
• Diverse handlinger som det at tjekke sin partners mobiltelefon eller mails, at blive mut og trække sig ind i sig selv, at græde eller skælde ud, at krydsforhøre.

Skinsyge er den følelse man får ved fantasier og forestillinger om at man kunne miste den / det man holder af og hvor forestillingerne løber af med en. Det er altså en følelse der ikke forholder sig til de faktiske forhold men til fantasier. Man får lyst til at kontrollere sin partner og er evigt mistroisk. Denne følelse stammer fra gamle tab og traumer og følges af en generel lav selvfølelse.

Så  scenen er sat  og kulisserne klar til at vi kan genopfører vores forældres liv og vor egen barndom i voksenlivet, som single eller som partner i et forhold. Det er vor underbevidsthed  der sørger for at vi forelsker os i partnere der indeholder reference nøgler fra vores barndom. Desværre skelner underbevidstheden ikke mellem positive eller negative referencer, det den søger er trygheden i gentagelsen af følelsen.

De fleste konflikter i et parforhold eller på arbejdspladsen, er gentagelser af konflikter i barndommen. Også uden for parforholdet, privat eller på jobbet, kan vi møde mennesker der indeholder disse reference nøgler til vor barndom, og som vi derfor ubevidst følelsesmæssigt knytter os til eller tager afstand fra. Nogle af dem bliver til gode relationer( positiv reference), andre  tager vi afstand fra(negativ reference), enten fordi vi kommer i konflikt med dem eller bare fornemmer en potentiel konflikt i dem.

Ofte er det svært at identificere disse referencer, andre gange er det så åbenlys og de fleste der har været i et længerevarende forhold har oplevet at blive mødt af sætningen fra deres partner ” du er fuldstændig som min ( far, mor, bror, søster, evt. sted ).

Udtrykket ” modsætninger mødes og sød musik opstår  ”, eller ” lige børn leger bedst” er en sandhed med modifikationer.   Min påstand ” Vi finder altid den rigtige partner”, denne påstand vil provokerer og chokere mange mennesker, men det er en kendsgerning at din nuværende eller kommende partner vil være eksponent af din fortid.

Fakta er, at de potentielle partnere som vi føler os tiltrukket af eller bliver forelsket i, alle indeholder referencenøgler til vor fortid.  Hvad er referencenøgler?  Det er karaktertræk, lugte, adfærd og udseende på de mennesker der stod os nærmest i perioden(  0 –12 år  ) hvor vores personlighed blev dannet ( mor, far og søskende og mere sjældent bedsteforældre eller miljø ). Så ikke nok med at vi ubevidst vælger en genetisk partner ( en med gode gener ), nej vi vælger også ubevidst en partner med reference-nøgler til vor fortid.  Så  scenen er sat  og kulisserne klar til at vi kan genopfører vores forældres liv og vor egen barndom i voksenlivet. Også uden for parforholdet, privat eller på jobbet, kan vi møde mennesker der indeholder disse positive eller negative referencenøgler til vor barndom, og som vi derfor ubevidst følelsesmæssigt knytter os til. Nogle af dem bliver til gode venskaber( positiv reference), andre  tager vi afstand fra(negativ reference), enten fordi vi kommer i konflikt med dem eller bare fornemmer en potentiel konflikt i dem.

Fortidens konflikter er de samme som nutidens

Alle mennesker har haft negative og mere eller mindre traumatiske oplevelser i deres barndom, så når din partner ubevidst udtrykker en adfærd, der ligner den din far, mor, søskende eller miljø også havde og som du dengang ikke brød dig om, så reagerer du ubevidst infantilt over for din partner ligesom du gjorde da du var lille.  Det forklarer måske hvorfor det er så svært at leve sammen og måske også de mange skilsmisser  og brud blandt par.  Så kan vi selvfølgelig forsøge at finde en ny partner med en anden kombination af reference nøgler, måske er der referencer der er mere positive end dem den første partner havde, men de fleste partnere vi falder for indeholder både negative og positive reference nøgler. Så mange oplever at ofte hjælper det ikke meget at finde en ny partner, for den næste partner indeholder også negative reference nøgler, måske bare med en anden procentuel fordeling af reference nøglerne, så det gamle ordsprog “nissen flytter med” har en stor grad af sandhed i sig. Hvis man ikke har fået børn så vil udfordringerne/ problemerne med den nye partner være delvis de samme,  men har man derimod fået et eller flere børn med sin første partner, vil udfordringerne i dit nye forhold langt overstige dem du mødte i dit første forhold.