IMG_7616

Hvorfor er det så svært at finde den eneste ene?

Det ubevidste tvangsmæssige partnervalg

Udtrykket ” modsætninger mødes og sød musik opstår  ”, eller ” lige børn leger bedst” er en sandhed med modifikationer.   Min påstand ” Vi finder altid den rigtige partner”, denne påstand vil provokerer og chokere mange mennesker, men det er en kendsgerning at din nuværende eller kommende partner vil være eksponent af din fortid.

Fakta er, at de potentielle partnere som vi føler os tiltrukket af eller bliver forelsket i, alle indeholder referencenøgler til vor fortid.  Hvad er referencenøgler?  Det er karaktertræk, adfærd og udseende på de mennesker der stod os nærmest i perioden(  0 –12 år  ) hvor vores personlighed blev dannet ( mor, far og søskende og mere sjældent bedsteforældre eller miljø ). Så ikke nok med at vi ubevidst vælger en genetisk partner ( en med gode gener ), nej vi vælger også ubevidst en partner med reference-nøgler til vor fortid.  Så  scenen er sat  og kulisserne klar til at vi kan genopfører vores forældres liv og vor egen barndom i voksenlivet. Også uden for parforholdet, privat eller på jobbet, kan vi møde mennesker der indeholder disse positive eller negative referencenøgler til vor barndom, og som vi derfor ubevidst følelsesmæssigt knytter os til. Nogle af dem bliver til gode venskaber( positiv reference), andre  tager vi afstand fra(negativ reference), enten fordi vi kommer i konflikt med dem eller bare fornemmer en potentiel konflikt i dem.

Fortidens konflikter er de samme som nutidens

Alle mennesker har haft negative og mere eller mindre traumatiske oplevelser i deres barndom, så når din partner ubevidst udtrykker en adfærd, der ligner den din far, mor, søskende eller miljø også havde og som du dengang ikke brød dig om, så reagerer du ubevidst infantilt over for din partner ligesom du gjorde da du var lille.  Det forklarer måske hvorfor det er så svært at leve sammen og måske også de mange skilsmisser  og brud blandt par.  Så ofte hjælper det ikke meget at finde en ny partner, for den næste partner indeholder også de samme referencenøgler, måske bare med en anden procentuel fordeling af referencenøglerne, så det gamle ordsprog “nissen flytter med” har en stor grad af sandhed i sig. Hvis man ikke har fået børn så vil udfordringerne/ problemerne med den nye partner være delvis de samme,  men har man derimod fået et eller flere børn med sin første partner, vil udfordringerne i dit nye                                                                                     forhold langt overstige dem du mødte i dit første forhold.

Udgivet i Blog.